Slår du pastrami op i Gyldendals den Store Danske, så får du beskrivelsen kryddersaltet, røget oksekød (bov, nakke eller lårtunge), men pastrami er meget mere end det. Denne delikatesse med oprindelse i Rumænien er en oplevelse, en kultur og en delikatesse uden lige.
Den berømte pastrami
Nogle madvarer og måltider er berømte – andre er berygtede. Uanset om du hælder til pastrami eller ej, så er denne spise kendt over store dele af verden og er som oftest forbundet med en helt speciel og ligefrem eksklusiv madoplevelse. De fleste kender eller har hørt om pastrami. Når du først har fået smag for denne specielle spise, så er der ingen vej tilbage. Kendere ved præcis, hvordan de vil have denne delikatesse tilberedt og ikke mindst serveret. Der findes naturligvis et mange varianter over samme tema, men en af de mere kendte inden for denne ret er pastrami sandwich. Inden vi går i dybden med tilberedelse af denne lækre ret, så skal du først præsenteres for lidt af pastramiens oprindelse. Dens historiske vandring over kontinenter med ændring af både tilberedning og tilbehør til denne spise er også legendarisk. Spændende det er historien i hvert fald.
Fra Rumænien til New York
Oprindeligt er pastrami en ret fra Rumænien under navnet Pastrama. Dette navn har igen rødder tilbage i det græske, der igen har rødder tilbage i det tyrkiske, hvor betegnelsen var Bastirma. Denne betegnelse betød kort og godt ”pressed meat”. Tørret kød var ikke ukendt i området Anatolien, hvor der i århundreder var blevet lavet noget, der kunne minde om en forgænger til pastrami. Da jøder fra Rumænien og Bessarabien immigrerede til Amerika i slutningen af det 19. århundrede kom pastrami således på amerikanernes spisekort. Dog var den første pastrami i Amerika, som jøderne tilberedte, af gåsebryst, hvilket var endnu billigere. Da de sidenhen fik øjnene op for den endnu billigere oksenavle, så blev dette en erstatning for gåsebrystet. I 1887 skulle den første pastrami sandwich være blevet tilberedt af den nu afdøde Sussman Volk. Han var slagter med oprindelse fra Litauen. Ikke desto mindre blev hans og hans efterfølgeres pastramissandwiches så populære, at det sigende var det eneste, der blev solgt i deres restaurant.
Sådan tilbereder du en lækker pastrami sandwich
Selve tilberedningen af pastrami kødet er en hel videnskab i sig selv og omfatter saltlagringsproces, specielle peber krydderi samt hvidløg, sennepsfrø, koriander og paprika. Dertil kommer en rygeproces og en proces, hvor kødet bliver dampet. Det minder meget om sprængt oksekød i sin tilberedning, men der er dog væsentlige forskelle. Tilberedning af selve pastrami sandwichen kan variere alt efter, hvilken nationalitet, der tilbereder den. Den kan nydes kold og varm, men helst lun og gerne med pastrami stablet i mange lag ovenpå brødet. Israelsk pastrami sandwich er med en slags pitabrød, chilisauce, hvidløg og olie. Græske immigranter i Amerika tilberedte på en helt anden måde – nemlig som cheeseburgere tilsat pastrami på toppen og en eksklusiv sovs dertil. Der findes sikkert mange flere varianter end disse. Måske du har din helt egen favorit. De fleste er dog enige om, at pastrami er en sand delikatesse.